onsdag den 16. marts 2011

Birthday extravaganza

Jeg havde jo nær glemt, at vise alle mine fine fødselsdagsgaver og her er nogle af dem så. Jeg fik en masse super flotte blomster, jeg er en rigtig girly girl, jeg elsker friske blomster og disse prydede lejligheden i over en uge, bonus! =)
Jeg fik også to nye dufte, eller det vil sige, helt nye er de nu ikke for mig, det er nogle favoritter jeg har kørt med længe, men da der var lavvande i flakonen, var det på tide at få en refill. Den med de fine margueritter på, er Daisy fra Marc Jacobs, dette er dog en ny sommer udgave der hedder "Eau so fresh", funky ordspil ikk'? ;-) Den anden duft på bordet, hedder Euphoria Blossom og er fra Calvin Klein, hvis ikke I kender den allerede, så gå ind i den nærmeste Matas eller Magasin og giv den en chance, virkelig en frisk og lækker duft.
Okay nu kommer der sikkert nogle små fnis i krogene, men en af mine yndlings film er og har altid været Baronessen fra Benzintanken, det var derfor med stor jubel, at jeg flåede papiret af netop denne indrammede plakat, som min kæreste har fået særligt trykt til mig, han skulle endda dokumentere, at det KUN var til privat brug, før de ville trykke den, vildt! Det lille maleri er et min faster har malet til mig, der er en del kunstnere i min familie, min farfar malede også rigtig meget og var en virkelig dygtig akvarelmaler, det samme gælder min far, han bruger det bare ikke så meget, men det er f.eks. ham, der har tegnet vandrefalken som ses  her, dygtig  far jeg har. 
 Som glasuren på kagen, har jeg af min mor fået nogle støvler fra Bianco, som hedder Lonnie boot, men da dette ikke er en modeblog, vil jeg holde dem for mig selv, I kan evt. tjekke dem ud, på Bianco's hjemmeside hvis nysgerrigheden bliver for overvældende.
Som om alt dette ikke var rigeligt, har jeg også fået en masse penge, men de er gemt væk på en opsparing til noget ganske særligt, men den historie får I en anden god gang.
Ja så det er bestemt ikke uden grund, at dette indlæg er døbt birthday extravaganza, det var en temmelig indbringende dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar